Få din skønhedssøvn hver nat – og få mere energi i dagtimerne - Jensen Senger

Få din skønhedssøvn hver nat – og få mere energi i dagtimerne

God søvn er afgørende for, at vi kan få mere ud af livet. Ud over at sove det rigtige antal timer, er vi også nødt til at sove på et underlag, der er ideelt til vores kroppe. Jensens Ole Myhre er uddannet fysioterapeut og arbejder med at forbedre vores liggekomfort. I mere end 20 år har han udført søvnstudier hos Jensen-senge i Norge. Her giver han nogle tips til dig, som lever et aktivt liv, til at sove bedre.

– Søvn er afgørende for liv, en livsvigtig tilstand, som hverken mennesker eller dyr kan overleve mange dage uden. På kort sigt giver dårlig søvn eller søvnmangel koncentrationsvanskeligheder, humørsvingninger, og vi bliver farlige i trafikken. På længere sigt giver det reduceret modstandskraft mod sygdom, fremmer aldringsprocessen, tapper os for energi og har sociale konsekvenser, mener Ole.

– I løbet af natten har vi forskellige søvnstadier, som starter med indslumringsfasen, som efterfølges af dybere og dybere søvn. Vi behøver mindst 2 timers dyb søvn i løbet af natten. Får vi ikke det over tid, vil det påvirke os negativt. Selv om vi synes, vi sover hele natten, kan det være vi vender os, fordi vi påvirkes af lyde eller andre faktorer, hvilket resulterer i, at vi ”falder ud” af den dybe søvn. Så føler vi os heller ikke udhvilet, når vi vågner om morgenen. Og for dem, der lever et hektisk liv med karriere, familie og fritidsinteresser, så er søvnen vigtig for at det hele fungerer.

Stil krav, når du køber seng

Ole understreger også, at søvnkvaliteten og søvnmønstret ændrer sig med årene, og det betyder, at kravet til en god seng øges med alderen. Samtidigt er det vigtig, at den yngre generation får en god liggekomfort, som kan fortsætte ind i deres voksenliv og lægge fundamentet til et bedre liv. Hvis du vil opleve mere komfortable nætter, skal du stille krav, når du køber en ny seng.

– Højde, vægt og facon er vigtige faktorer, når der skal købes en seng, mener Ole. En god seng skal følge og støtte din krop og give en korrekt modstand, så din krop kan hvile og holde ryggen så ret som muligt. Graden af fasthed er vigtig, så tag dig god tid til at prøveligge sengen i forretningen. Senge bør reagere på kroppens impulser, hvilket gør det nemt at vende sig i søvne. Det er især vigtigt, at skuldre og hofter synker ned i sengen, så kroppen slapper af, og du ikke vågner stiv og øm om morgenen. Den rigtige madras reducerer også risikoen for fejlbelastning, dårlig ryg og en urolig søvn.

Vælg en ny blid liggestilling

Jensens zonesystem giver optimal støtte til hele kroppen, mens du hviler og sover.
For at få en rolig nattesøvn med behagelig hvile for hele kroppen, anbefaler Ole, og vores andre eksperter, at du sover på siden eller på ryggen, især hvis du har en relativ blød madras eller en justerbar seng. Andre liggestillinger giver en alt for stor belastning af kroppen. Et godt tip er at lægge en pude under knæene for at få ryggen til at slappe af. Hvis du stadigvæk foretrækker at sove på maven, bør du vælge en mere fast madras, som giver kroppen en jævn og behagelig støtte. At vænne sig til en ny liggestilling kræver ofte noget tid og træning. Når kroppen har vænnet sig til din nye måde at sove på, vil du opleve en meget bedre søvn og en herlig måde at vågne udhvilet - så er du helt klar til dagen!

Vidste du, at vi sover:

• 1/3 af livet
• 7,5 time i døgnet
• 229 timer om måneden
• 1,3 uger om måneden
• 2745 timer om året
• 15,6 uger om året
• Bedst ved 16-18 °C

Med passion for håndværk

Med passion for håndværk

Ekspertise indenfor søvn.

Ekspertise indenfor søvn.